Fællesskab
Som lilleskole vægter vi den direkte kontakt og åbne dialog – vi kender hinanden og er på fornavn med alle børn og forældre. Vi har ét spor fra 0. til 9. klasse, med fagligt samarbejde på tværs, og klassestørrelser som tilgodeser den enkelte elevs faglige og sociale behov. Vi har tydelige og positive forventninger til hinanden. I tillæg til de faglige mål har vi derfor en række sociale mål, som vi ligeledes navigerer efter i de forskellige læringsaktiviteter:
Sociale mål
Indskoling | Mellemgruppen | Overbygningen | SFO
Brovandeskolen har et aktivt forældreråd og elevråd, som er med til at tegne rammerne for vores fællesskab. På den måde sikrer vi at tage hånd om emner der rø’r sig, og at have et bredere blik på skolens fællesskab, som supplerer personalets tilsvarende arbejde i pædagogisk råd.
Naturligvis har vi – sammen med forældrerådet – også skitseret hvad der forventes af forældre og medarbejdere på Brovandeskolen, og hvordan (og hvor ofte) man agerer og samarbejder – hvilket uddybes i Håndbogen.
Trivsel
Elevernes trivsel er prioriteret højt på Brovandeskolen – vi ved at trivsel og udvikling går hånd i hånd og derfor går vi op i at sikre at eleverne trives og opleves at blive hørt, inddraget og taget alvorligt omkring deres oplevelse af skolens virke og rammer.